QEHS Manager
Date: Feb 3, 2026
Location: Gjern, DK, 8883
Company: Belden, Inc
Vil du være den, der får kvalitet, sikkerhed og miljø til at hænge sammen i hverdagen – ikke kun på papiret, men ude på gulvet?
Trives du med at skabe struktur, stille de rigtige spørgsmål og drive forbedringer, der både kan måles og mærkes?
Og har du lyst til at være med til at løfte vores certificeringer, EHS-programmer og miljøinitiativer i en produktionsvirksomhed i udvikling?
Så er du måske vores nye QEHS Manager.
Vi søger en engageret og struktureret kollega til vores fabrik i Gjern, Midtjylland – en rolle, hvor du bliver et centralt omdrejningspunkt mellem produktion, R&D, ledelse og resten af koncernen, når det handler om at sikre høje standarder og løbende forbedringer.
Det vi kan tilbyde dig
Du får en nøgleposition i en international virksomhed med stærke værdier, hvor kvalitet, medarbejdersikkerhed og miljøansvar ikke er sideprojekter
– men en del af måden, vi driver fabrik på. Vi tilbyder en fuldtidsstilling i et professionelt, men uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor du får stor indflydelse og mulighed for at sætte retning.
Herudover kan du se frem til:
• En central rolle med stor synlighed og tæt samarbejde med fabrikkens ledelse.
• Mulighed for at præge og videreudvikle vores integrerede ledelsessystem og EHS-arbejde.
• Et stærkt fagligt miljø med fokus på kontinuerlig forbedring og samarbejde på tværs.
• En arbejdsplads certificeret som Great Place to Work, hvor trivsel og sikkerhed prioriteres højt.
• Karriere- og udviklingsmuligheder i en global koncern – både nationalt og internationalt.
Hvad går dit næste job ud på
Som QEHS Manager refererer du til fabrikschefen og indgår i ledelsesteamet. Du får ansvaret for at udvikle, evaluere, forbedre og implementere vores integrerede ledelsessystem, EHS-programmer og miljøstrategier.
Du bliver den, der sikrer, at vi ikke bare lever op til kravene – men hele tiden bliver bedre. Det kan være alt fra audit-planer og certificeringer til konkrete forbedringstiltag, der reducerer risikoen for ulykker, forbedrer kvaliteten og minimerer vores miljøpåvirkning.
Dine primære ansvarsområder og arbejdsopgaver vil inkludere:
• Udvikling, evaluering, forbedring og implementering af det integrerede ledelsessystem hos Belden Cekan.
• Sikre nødvendige certificeringer så som ISO 9001:2008, ISO 14001 og kommende projekter som ISO 45001 i samarbejde med eksterne myndigheder.
• Gennemførelse af interne audits og leverandøraudits for at sikre overholdelse af standarder.
• Håndtering af reklamationer og samarbejde med R&D og produktionsledelsen om korrigerende handlinger.
• Understøttelse af produktionen ved at overvåge og auditere kvalitetssystemer samt igangsætte forbedringstiltag.
• Ansvar for Kvalitetsrummet, herunder layout, udstyr og procedurer.
• Planlægning og udførelse af kalibreringsprogrammer samt arkiveringssystemer for produktspecifikationer.
• Deltagelse i arbejdsmiljøudvalget og lean-projekter for løbende forbedringer.
• Ansvar for rapportering af ESG-data samt kvalitet og sikkerhed til den resterende koncern.
Hvad forventer vi af dig
Vi søger en kandidat, der kan kombinere struktur med gennemslagskraft – og som trives med at arbejde tæt på både mennesker og processer.
Du har øje for detaljen, men kan også løfte blikket og se sammenhænge på tværs.
Derudover forventer vi, at du:
• Har erfaring med kvalitets-, sikkerheds- og miljøledelse, gerne fra en produktionsvirksomhed.
• Er certificeret eller har solidt kendskab til ISO-standarder.
• Behersker engelsk flydende, både mundtligt og skriftligt.
• Har stærke kommunikations- og samarbejdsevner på tværs af afdelinger og lande.
• Arbejder struktureret, analytisk og proaktivt med problemløsning og forbedringer.
Lyder dette som dit næste job?
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi behandler ansøgninger løbende.
Startdato hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Har du spørgsmål?
Kontakt Fabrikschef Kim Fredriksen på tlf. 93636200 eller e-mail kim.fredriksen@belden.com.
Om Belden Cekan A/S
Siden 1979 har vi udviklet og produceret netværksstik og specialmaskiner.
Vi er ca. 40 medarbejdere og har været Great Place to Work-certificeret siden 2021.
Vi er en del af Belden Inc., en global koncern med over 8.000 medarbejdere.
Læs mere om Belden Inc. på vores hjemmeside: https://www.belden.com/
Let’s Write the Next 100 Years Together.
Join a global community striving to improve connectivity and security. The work we’re doing puts our people on the front lines of impacting lives and shaping the future. Propel your story of innovation by helping Belden write the next chapter in ours. Shape your future at Belden.
-----
These statements are intended to describe the general nature and level of work involved for this job. It is not an exhaustive list of all responsibilities, duties and skills required of this job.